28/02/2019

Flotte afkast i januar

Aktiemarkederne tog revanche i januar efter et turbulent 2018. Udviklingen viser vigtigheden af ikke at paniksælge.

2018 vil for mange investorer blive husket som et særdeles turbulent år, som stillede store krav til investorernes tålmodighed. Globale aktiefonde leverede et typisk afkast på -5,31 procent, og aktiefonde, der investerer i Fjernøsten, leverede typiske afkast på -15,99 procent.

 

Værst stod det til omkring juletid, da USA’s præsident, Donald Trump, på Twitter kritiserede FED for deres styring af renten i USA – noget som markederne reagerede negativt på. Aktiemarkederne leverede imidlertid flotte typiske afkast i januar 2019, bl.a. på 7,33 for globale aktiefonde og 8,13 for aktier Nordamerika, hvilket viser, at det hurtigt kan gå den anden vej, og at man ikke bør handle overilet på baggrund af det aktuelle nyhedsbillede.

 

Darwins fire fonde leverede alle et godt afkast i januar:

  • Høj 6,73%
  • Middel 5,38%
  • Moderat 3,72%
  • Lav 2,55%

 

”Det er et godt råd til investorernes privatøkonomi at tilrettelægge deres investeringshorisont henover længere perioder – faktisk gerne 7, 10, eller endnu flere år. Markederne belønner investorer med en risikopræmie og ved at holde sin investeringshorisont tilstrækkelig lang, undgår man at realisere tab som følge af kortsigtet markedsuro,” siger Mark Thode, økonomisk konsulent i Investering og Opsparing i Finans Danmark.

 

Læs mere på Finans Danmarks hjemmeside